Denne uge har jeg brugt på at besøge en række techvirksomheder i Californien. Det er blevet en fast tradition i Maj Invest, at vi bruger en uge hvert år på at blive opdateret på udviklingen i ”Silicon Valley” og ved samme lejlighed besøge de tech- og life science-virksomheder, vi har investeret i.

 

Mine refleksioner fra turen er enkle. AI-teknologien vil ændre den måde, vi arbejder på, den måde, vi sælger på, den måde, vi organiserer os på, og den måde, vi konkurrerer på. Der opstår masser af nye forretningsmuligheder. Og uanset hvad man måtte mene om AI-teknologi, så vil den slå igennem og dominere næsten alt.

 

Som man allerede kan se på børserne, bliver det stenhårdt for alle de virksomheder, der lever af at sælge software. Til gengæld bliver der snart stor mangel på hardware, computere, chips og alt det udstyr, der bruges i datacentre. AI-teknologien kan skabe nye, meget billige softwareplatforme. Og prisen på programmering bliver ikke bestemt af lønnen til en højtuddannet IT-programmør, men derimod af den energiomkostning, der bruges på AI-algoritmerne, der på få sekunder programmerer alt det, vi har brug for. Alt handler de næste 5-10 år om adgang til og pris på elektricitet og hardware.

 

Som investor betyder det, at man skal investere i alt det, som indgår i den store værdikæde, der skaber elektricitet. Og kun de lande, der formår at producere billig elektricitet, kan være med i dette kapløb.

 

Den strategi, vi valgte i Maj Invest tilbage i 2024, har vist sig at ramme plet. Investering i elektrisk infrastruktur, kabler, hardware, batterier, metaller og AI-teknologi vil opleve accelererende vækst. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en AI-boble. Det er udtryk for et rationelt og profitabelt skift i den måde, vi arbejder på. Det vil give effektivitet og produktivitet. Og det vil give os nye værdifulde AI-produkter og værktøjer, vi ikke har haft før. Det vil skabe rigtig meget værdi. Det er en udvikling, som ingen af os havde forestillet sig.

 

Jeg vil ikke sige køb, køb, køb, som vi hørte statsministeren sige sidste år om forsvaret. Men det står klart, at både elektricitet, metaller og hardware såvel som forsvar er områder, man som investor ikke kan komme udenom.

Investorerne har i de seneste måneder investeret i emerging markets (EM)-aktier i stor skala.

 

EM-aktier dækker over aktier i lande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien, hvor der findes en række virkelig veldrevne selskaber.

 

Mange af disse aktier har en kvalitet helt på linje med aktier i EU og USA.

Det passer ind i et marked, hvor mange globale aktieporteføljer er tungt koncentreret i USA.

 

Mange investorer vurderer, at risikoen ved USA er steget, og de søger derfor spredning.

 

Emerging markets er blevet et oplagt alternativ.

 

 

• P/E for amerikanske aktier er 22.
• P/E for europæiske aktier er 17.
• P/E for emerging markets-aktier er 13.
• Det svarer til en rabat på ca. 35 pct. i emerging markets.

 

Rentespændet mellem tyske og italienske statsobligationer er nede på 0,6 procentpoint.

 

Det er det laveste niveau siden 2010.

 

Statsrenter handler i sidste ende om tillid til, at landene kan betale deres gæld tilbage.

 

 

Italien var i mange år euroområdets “problembarn”, og investorer krævede en markant højere rente, end de gjorde i for eksempel Tyskland for at låne landet penge. Men billedet er vendt.

 

Italiens vækst har i flere år været højere end Tysklands. EU-midler og reformer har løftet investeringerne i Italien, mens tysk industri kæmper med høje energiomkostninger og svag konkurrenceevne.

 

Foruden vækst arbejder Italien lige nu mod en strammere finanspolitisk linje med en plan om at få de årlige statsunderskud under 3 pct.

 

Samtidig har premierminister Giorgia Meloni stor opbakning, hvilket giver politisk stabilitet til at gennemføre prioriteringer, der kan løse landets udfordringer.

 

De største amerikanske aktier indgår i aktieindekset S&P 500.

 

Blandt disse aktier anser man 7 af de største aktier (kaldet Mag-7) som de vigtigste.

 

Siden årets start er:

Det kan være starten på en ny stærk trend. De store aktier er måske blevet for dyre og kan ikke følge med længere.

 

Forklaringen er høj prissætning og Mag-7-aktiernes store investeringer i kunstig intelligens (AI-teknologi), som begrænser udbytter og aktietilbagekøb.

 

  

Mag-7 dækker over Apple, Microsoft, Alphabet (Google), Amazon, NVIDIA, Meta og Tesla. Det er syv amerikanske tech-aktier, som i dag er blandt verdens største aktier målt på markedsværdi.

 

De har fået deres navn, fordi de:

Det betyder også, at investorerne i dag betaler en høj pris pr. krones indtjening (P/E-ratio).

 

Udviklingen ændrer ikke på, at Mag-7 består af solide selskaber med stærke forretninger.

 

Men de høje værdiansættelser kræver fortsat markant positiv indtjeningsoverraskelse.

 

Samtidig fylder spørgsmålet om, hvor dyre AI-investeringerne bliver.

 

Det kan begrænse udbytter og aktietilbagekøb, som har været en vigtig del af afkastet i Mag-7.

 

Havvind er et langt dyrere alternativ til grøn elektricitetsproduktion i forhold til sol og landvind.

Prisen for at producere én MWh elektricitet er blevet gradvist billigere for alle grønne energiformer, men er stadig klart dyrere for havvind end sol og landvind.

 

 

• Havvind kræver fortsat politisk støtte.
• Sol og landvind er mange steder konkurrencedygtige på markedsvilkår.

Frankrig rykker atomkraft tilbage i centrum af energipolitikken.

Frankrigs atomenergiproducent EDF har lagt en ambitiøs plan for at genstarte den “atomkraftudvidelse”, der i 1980’erne gjorde Frankrig til Europas atomkraftstormagt.

 

Der er vedtaget seks nye anlæg, og i år skal det besluttes, om man går videre med otte yderligere.

 

 

EDF har sendt teams til Kina for at lære, hvordan kinesiske aktører kan bygge nye atomkraftværker på omkring fem år til mærkbart lavere omkostninger end for eksempel amerikanerne og europæerne.

 

Det seneste store atomkraftværk i Frankrig tog 16 år at bygge.

 

Atomkraft kan på papiret se dyrt ud sammenlignet med sol og landvind.

 

Værdien ligger i, at atomkraft leverer stabil strøm uden “huller”.

 

 

Til sammenligning udbygger man i Danmark havvind via Energiø Bornholm. Kapaciteten pr. krone er ca. det samme for de to projekter.  

 

Men fordi produktionen har “huller”, ender det franske projekt med mere el pr. krone.   

 

Stabilitet bliver mere værdifuld, jo mere samfundet elektrificeres.  

 

Samtidig er en energiø mere sårbar, fordi den ligger på åbent hav, og der de seneste år har været flere hybridangreb i Østersøen. Det kan blive meget bekosteligt. På globalt plan er der meget større erfaring med at forsvare atomkraftværker.  

 

Derfor kræver den grønne omstilling en kombination af atomkraft, som leverer grøn strøm uanset vejret, og de billigste grønne elektricitetsformer sol- og landvindenergi.