USA får snart ny chef for centralbanken, Kevin Warsh. Det er en respekteret finansekspert med akademisk baggrund og betydelig erfaring fra finansmarkederne. Det er godt for USA. Det fik også en betydelig effekt samme dag. Dollaren steg i værdi, og de lange renter steg. Årsagen til dette er, at den nye chef ikke ønsker, at centralbanken gør brug af de såkaldte QE-programmer. Det betyder i praksis, at de lange renter fremover i højere grad vil blive styret af markedskræf-terne. Et sundhedstegn, men også ensbetydende med, at politisk indblanding bliver mindre udtalt.

 

Sidste fredag så vi også meget store prisfald på guld og sølv. Historisk er det ikke unormalt. Set i lyset af de store stigninger i guld- og sølvpriser er det ikke så overraskende. Men det var alligevel meget voldsomt. Det er udtryk for, at der har sneget sig en vis nervøsitet ind i finansmarkederne

 

Vi går et spændende forår i møde. USA er fortsat centrum for al finansiel aktivitet. Verdens investorer sender fortsat store kapitalstrømme til USA. USA fører an, når det gælder investering i ny teknologi og ikke mindst i AI-teknologi og datacentre. Det kræver masser af energi, og derfor vil vi formentlig se fortsatte kursstigninger i alt det, som dette vil kræve: elektricitet, infrastruktur, metaller, naturgas, olie og al den hardware, som er nødvendig. Læg hertil, at verden opruster som aldrig før. Med andre ord: Vi er i gang med et opsving i investeringerne, som vi ikke har set i mange år. Det giver økonomisk vækst og stort behov for råvarer. Måske får verden et såkaldt ”bull-marked” i råvarer. Det er bestemt en mulighed.

Prisen på guld og sølv faldt hhv. 12 pct. og 30 pct. hen over sidste weekend.

 

Det viser, at råvarer kan give store udsving på kort tid – ofte større end aktier.

 

Det betyder ikke nødvendigvis, at man som investor ikke kan investere her.

 

• Guld ses stadig som en “sikker havn” i urolige tider.
• Sølv har høj efterspørgsel (omkring 70 pct.) fra industrien.
• Begge ses som værdisikre investeringer.
• Fortsat stor geopolitisk uro.
• Statsgælden er uholdbar på lang sigt i de største økonomier.
• Centralbanker køber guld.

Trump har nomineret Kevin Warsh til at blive næste formand for Fed.   '

 

Markedet reagerede tydeligt, især i guld og sølv.

Warsh har tidligere været fortaler for at vægte lav inflation over et stærkt arbejdsmarked. Derfor har han tilhørt lejren, der foretrækker relativt høje renter.

 

Trump har længe presset på for lavere renter. Derfor læser mange udnævnelsen som et signal om, at Warsh forventes at støtte rentenedsættelser.

 

Kevin Warsh er kendt af investorerne. Og vigtigst: Hans pengepolitiske holdninger er velbeskrevne.

Men Warsh skal ikke styre pengepolitikken alene. De andre Fed-medlemmer kan have andre prioriteter og sætte renten med fokus på inflation og arbejdsmarkedet.

 

 

Valget af Warsh ændrer ikke det generelle billede af en solid amerikansk økonomi. Men markederne reagerede alligevel på nyheden.

 

EU har for nylig indgået to store handelsaftaler. Først med de største sydamerikanske økonomier, de såkaldte Mercosur-lande, og senere med Indien.

 

De direkte, kortsigtede økonomiske effekter af aftalerne er begrænsede.

 

Det skyldes, at EU’s handel med Mercosur-landene og Indien fylder relativt lidt i det store billede.

  

For EU handler aftalerne ikke om et hurtigt vækstløft, men om at knytte tættere bånd på lang sigt - særligt i lyset af at USA’s handelspolitik det seneste år har været præget af højere toldsatser og øget uforudsigelighed. Det gør det vigtigere for EU, Indien og Mercosur-landene at stå tættere sammen.

 

Handelsaftalerne skal ses som et geopolitisk værktøj. Med aftalerne signalerer EU opbakning til regelbaseret handel og tættere internationalt samarbejde.

 

 

 

For Indien kommer der heller ingen kortsigtet vækst. EU er Indiens største handelspartner. Indien er ikke særlig afhængig af andre lande i dag. Handel med udlandet udgør omkring 45 pct. af BNP. Til sammenligning udgør handel med udlandet 92 pct. af EU’s BNP og 130 pct. i Danmark.

 

Udenlandske investorer har øget deres aktieinvesteringer i USA i 2025, selv om dollaren er blevet svækket, og den politiske usikkerhed er steget.

 

Det vidner om fortsat høj tillid og høje afkastforventninger til amerikanske virksomheder.

 

Udviklingen er bemærkelsesværdig. Når verden bliver mere urolig, plejer dollaren ofte at blive stærkere. Men i 2025 er det gået den anden vej. 

Det vidner om mindre tillid til den amerikanske regering, men tilliden til amerikanske virksomheder består.

 

 

Mange investorer kigger ikke kun på dollaren. De køber USA, fordi de vil have del i store, globale virksomheder, som stadig tjener mange penge.

Oprustningen mod et uafhængigt europæisk forsvar er i gang. Og Tyskland går endnu et gear op.

 

Tyskland vil bygge sit eget satellitsystem, der kan advare om missilangreb.

 

Det er et kritisk sikkerhedsområde, hvor Europa i dag næsten udelukkende er afhængig af USA.

Projektet er tysk, men andre europæiske lande kan være med. Pointen er enkel: Europa skal kunne beskytte sig selv, også hvis USA ikke står klar.

 

De finansielle markeder fortæller os, at der er hold i den europæiske oprustning. De seneste to år har fem toneangivende europæiske forsvarsaktier givet 219 pct. i afkast.

 

 

Samtidig arbejder tyske virksomheder på noget andet, som også er afgørende i moderne krig: sikre digitale netværk og internetforbindelser.

 

To tyske selskaber, våbenproducenten Rheinmetall og satellitproducenten OHB, arbejder på at bygge et satellitnetværk, der skal holde internettet til forsvaret oppe i tilfælde af en krise.

 

Projektet bliver sammenlignet med Starlink fra amerikanske SpaceX.

 

Starlink har været vigtigt for Ukraine, fordi det holder internet og kommunikation kørende, selv når den normale infrastruktur påvirkes af krig.

 

Aktiemarkederne viser deres tro på projektet ved at have sendt OHB-aktien op med 120 pct. siden årets begyndelse.