Velkommen til Ugeskrift for investorer. Hold dig opdateret med nyheder og analyser, der gør en forskel.
Logo Følg os på Linkedin    Følg os på Facebook     Følg os på Instagram
Ugeskrift for investorer
Jeppe Christiansen Jeppe Christiansen
Adm. direktør, Maj Invest
5. december 2025		 Illustration af et træ
Jeppes perspektiv

Jeppes perspektiv
AI-aktieboble?
De seneste måneder har de globale aktiemarkeder været påvirket af mange investorers frygt for en AI-aktieboble. De store og hurtige kursstigninger i mange aktier knyttet til AI-industrien har fået mange til at sammenligne det med dotcomboblen. Det er ikke min opfattelse, at man så enkelt kan sammenligne de to forhold. Der er lighedspunkter, men også mange forskelle. Den gode nyhed er, at de nye AI-virksomheder – OpenAI og Anthropic – faktisk har omsætning og tilsyneladende kan vokse denne massivt. Den dårlige nyhed for AI-kometerne er, at der er massiv konkurrence, og det kan give så stort et prispres på alle AI-produkterne, at det slet ikke kan begrunde de massive investeringer, der på fem år vil nærme sig 3.000 mia. dollar.
 
I Maj Invest ser vi ikke dette som en aktieboble. Vi har analyseret regnskaberne og markedsdata meget grundigt og kan konstatere, at en del aktier i dette AI-univers ser ud til at have værdiansættelser, der ikke kan forklares rationelt. Derfor mener vi, man skal tilgå dette område forsigtigt. Men ligesom Amazon blev skabt under dotcomboblen, vil nye store, dominerende teknologiaktier formentlig også blive skabt i disse AI-teknologitider.
 
Grøn elektricitet i massiv vækst 
Det er muligt, at mange klimaeksperter er skuffede over Trumps energipolitik og besværlighederne ved at nå frem til beslutninger på COP30-mødet. Men måske skal man lægge sortsynet væk. Investeringerne i grøn elektricitet vokser massivt. Det er nu tydeligt, at elbilsalget er i vækst. Bilerne er blevet billigere, og ikke mindst de mange nye, billige elektriske biler fra Kina har skabt denne nye dynamik. Samtidig kan de mange nye datacentre kun fungere ved brug af elektricitet. Her ser det ud til, at kombinationen af solenergi, landbaseret vind og store batterilagre er den model, som vinder. Det er hurtigt at etablere, batterierne (fra Kina) er blevet billigere, og de huller, der opstår i produktionen, kan enten klares af batterierne eller håndteres ved træk fra elnettet. Over for dette står, at der er udsolgt fire år frem i gasturbiner, hvilket betyder, at gaskraftværker ikke er en mulighed på kort sigt. Og atomkraftværkerne tager mange år at få godkendt og bygget. Så på trods af Trumps politik er grøn elektricitet fra sol og batterier lige nu meget populær i USA. Derfor er der grund til klimaoptimisme selv i USA.
USA's finanspolitik er uholdbar

USA's finanspolitik er uholdbar
USA står i en finanspolitisk klemme, der bliver stadig sværere at håndtere. Det finanspolitiske råderum til at modstå en krise er snævert, fordi:
  • gælden allerede er høj.
  • gælden vokser hurtigt.
  • renterne er markant højere end i Europa.
USA har intet finanspolitisk råderum tilbage
Note: Data f.o.m. 2025 er estimater. Angiver renteudgifternes andel af statens samlede budgetindtægter.
Kilder: IMF, Macrobond og Maj Invest.
 
Euroområdet har renteudgifterne under kontrol, men USA går i den modsatte retning.
  • USA har langt højere renteudgifter end euroområdet.
  • Renteudgifter udgør snart mere end 12 pct. af de samlede indtægter.
  • Europæiske renter er lavere end de amerikanske.
  • Væksten i USA’s renteudgifter overstiger væksten i BNP.
Den voksende gæld i USA får investorerne til at kræve højere renter. Dermed accelererer renteudgifterne yderligere.
 
Europa står bedre rustet: lavere gæld og lavere renter giver plads til finanspolitiske modtræk i en krise.
  • Lange amerikanske renter stiger i takt med gældsrisikoen.
  • Lempelser af styringsrenten påvirker primært de korte renter.
  • Centralbanken i USA risikerer at blive presset til lempelig pengepolitik. 
De lange renter i USA er højere end i Tyskland
Kilder: Federal Reserve og Macrobond.
 
Et USA uden finanspolitisk råderum kan gøre verdensøkonomien mere følsom over for økonomiske chok. Det skærper behovet for risikospredning. 
Hvem vinder AI-kapløbet?

Hvem vinder AI-kapløbet?
Investeringerne i kunstig intelligens (AI) er enorme. Særligt hos OpenAI, der har indgået flere flerårige aftaler om at udvide infrastrukturen bag ChatGPT.
 
Men regnekraft er dyr. OpenAI er på vej mod en årlig datacenterudgift på hele 620 mia. dollar.
 
Den britiske storbank HSBC har fundet frem til, at følgende forudsætninger skal opfyldes for at fastholde driften:
  • Antallet af ChatGPT-brugere skal vokse fra 800 mio. til 3 mia.
  • Omsætningen fra virksomhedsløsninger skal vokse til 386 mia. dollar.
  • Selv i det scenarie vil OpenAI fortsat have betydeligt underskud i 2030. 
OpenAI har underskud de næste fem år
Note: Baseret på en fremskrivning af omsætning og udgifter (inkl. investeringer) i OpenAI. Udgifterne omfatter andel af omsætning til Microsoft, omkostninger til salg (COGS), forskning og udvikling (R&D) samt generelle og administrative omkostninger (SG&A).
Kilder: HSBC, Financial Times og Maj Invest.
 
Få tvivler efterhånden på det store forretningspotentiale bag AI. Men spørgsmålet om profitabilitet hos udbyderne af AI-platforme, som OpenAI, består.
 
Der er dog andre områder af AI-teknologien, der allerede er meget profitable. NVIDIA leverer det ene imponerende regnskab efter det andet med sine AI-chips.
 
Og Google viser fremskridt ved at investere i hele værdikæden - fra egne mikrochips til egen AI-software. Derfor har Alphabet, Googles moderselskab, trukket fra på aktiemarkedet i år.
 
Googles fremskridt har fået OpenAI’s direktør til at erklære såkaldt rød alarm, i forhold til om OpenAI er ved at tabe kampen til sine konkurrenter.
 
Afkast år-til-dato
Note: Indeks 100 = 01.01.2025. Daglige data i perioden 01.01.2025 til 02.12.2025. Afkast er totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i dollar.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
Men konkurrencen er ikke kun hård internt i USA.
 
Kinesiske tech-virksomheder puster de amerikanske i nakken. Kinesiske tech-aktier har outperformet de amerikanske i år, når man måler i samme valuta. 
 
Afkast år-til-dato
Note: Indeks 100 = 02.01.2025. BATX repræsenterer de fire største børsnoterede tech-selskaber i Kina: Baidu, Alibaba, Tencent og Xiaomi. MAG-7 omfatter de syv største børsnoterede tech-selskaber i USA: NVIDIA, Apple, Amazon, Microsoft, Meta, Alphabet og Tesla. Måler totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i kroner.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
2026 bliver afgørende for, hvilke virksomheder og lande der vinder AI-kapløbet.
 
 
Volkswagen jagter lavere omkostninger i Kina

Volkswagen jagter lavere omkostninger i Kina
Volkswagen står midt i et historisk strategisk skifte. Efter årtier med udvikling og produktion i Tyskland rykker Europas største bilproducent stadig større dele af aktiviteterne til Kina.
 
Det kinesiske marked giver adgang til væsentligt lavere omkostninger. Det giver kinesiske elbilproducenter som f.eks. BYD langt stærkere konkurrenceevne. Det gælder både inden for udvikling, energi, batterier og arbejdskraft.
 
Det har fået Volkswagen til at erklære, at:
  • elbilproduktion er 50 pct. billigere i Kina end i Tyskland.
  • udviklingstiden er 30 pct. kortere for nye elbilmodeller.
  • batterileverancerne i Kina er markant billigere end i Tyskland.
Volkswagens indtjening er under pres
Kilder: Bloomberg og virksomhedernes regnskaber.

Volkswagen investerer massivt i Kina – over 4 mia. euro siden 2022 – for at holde trit med kinesiske elbilkonkurrenter.
  • Over 100 laboratorier i Kina dækker hele EV-værdikæden.
  • Parallel udvikling af bil og software sænker omkostninger.
  • Kina bliver første marked for 30 nye VW-elbilmodeller.
Samtidig kæmper Volkswagen med stigende omkostninger i Tyskland. Koncernen har annonceret, at man vil skære 35.000 arbejdspladser frem mod 2030. 
 
Afkast siden 2022
Note: Indeks 100 = 02.01.2022. Daglige data i perioden 02.01.2022 til og med 01.12.2025. Afkast er totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter, målt i danske kroner.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
 
For Volkswagen er spørgsmålet, om strategien er nok til at genvinde tabt terræn i Kina.
 
Samtidig er udviklingen et spejl på den bredere forskydning i global industri: produktion følger omkostningseffektivitet – og i stigende grad også udvikling.
 
For de globale finansmarkeder understreger det, at konkurrenceevnen i bilindustrien nu i høj grad bliver afgjort i Asien.
Knaphed på sølv løfter også guldprisen

Knaphed på sølv løfter også guldprisen
Sølv bruges både i industrien og til værdiopbevaring. Men mens både fysisk sølv og sølv-ETF’er kan bruges til værdiopbevaring, er sidstnævnte ikke brugbart på fabrikkerne.
 
Investorernes opkøb af fysisk sølv til værdiopbevaring giver knaphed for industrien. Her benyttes sølv til produktion af bl.a. solceller og elektronik.
 
Manglen på fysisk sølv har medført, at den nærmeste sølvkontrakt er dyrere end en sølvkontrakt med levering i fremtiden.
  • Der er akut mangel på fysisk sølv.
  • Kinesiske lagre af sølv er på det laveste niveau i et årti.
  • Sølvprisen er steget mere end 80 pct. i år.
  • Industrien bruger mere sølv end nogensinde.
Når sølv er en mangelvare, bliver guld mere attraktivt som middel til værdiopbevaring. Derfor har manglen på fysisk sølv givet nye guldprisstigninger.
  • Centralbankerne har nu mere guld end amerikanske statsobligationer.
  • Guld benyttes som sikkerhed bag digitale dollar-tokens.
  • Stablecoin-udstederen Tether har lige så meget guld som mindre centralbanker.
Kryptovalutaer står omvendt i stampe. Efter Trumps indsættelse viser data, at bitcoin i højere grad bevæger sig i takt med aktier, mens guld giver en bedre beskyttelse, når aktier falder. 
 
Afkast år-til-dato
Note: Indeks 100 = 01.01.2025 målt i dollar. Viser udviklingen i råvare- og bitcoinpriserne.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 
 
Guld er fortsat det primære værdiopbevaringsmetal, mens sølv spiller en stadig vigtigere rolle. Bitcoin fremstår nu som et dårligere værdiopbevaringsmiddel end påstået. 
 
 
Olieefterspørgslen rammer et vendepunkt

Olieefterspørgslen rammer et vendepunkt
Efter mange år med stigende olieforbrug ser verdens energimarked ud til at ramme et vendepunkt: efterspørgslen flader ud, og oliemarkedet bevæger sig for første gang i flere år mod et udbudsoverskud.
 
Det har fået Goldman Sachs og JPMorgan til at regne på scenarier, hvor olieprisen kan falde til henholdsvis 40 og 30 dollar pr. tønde.
  • Store olieunderskud løftede priserne i 2023-2024.
  • Udbud overstiger efterspørgsel for første gang siden 2023.
  • Overskud presser olieprisen ned.  
Balancen i udbud og efterspørgsel af olie
Note: Viser balancen mellem udbud og efterspørgsel. En positiv værdi indikerer, at udbuddet overgår efterspørgslen (nedadgående prespres), og en negativ værdi indikerer, at efterspørgslen overgår udbuddet (opadgående prispres).
Kilder: OPEC og Macrobond.
 
Det globale udbud stiger, og samtidig vokser efterspørgslen ikke længere i samme tempo som tidligere. Det betyder, at markedet bevæger sig fra mangel på olie til overudbud af olie.
 
Rapporter fra blandt andre J.P. Morgan og DNV peger samtidig på, at udviklingen på oliemarkedet er ved at ændre karakter:
  • Transportsektoren driver faldet i efterspørgslen.
  • Global efterspørgsel ventes at toppe inden for få år.
  • Årlig vækst i olieforbruget aftager markant.
  • Olieprisen ventes at falde frem mod 2027.
Oliepriserne bliver mere pressede på kort sigt, når markedet går fra underskud til overskud. Dog kan lavere investeringer igen stramme markedet fra 2027 og løfte priserne.
 
Samtidig markerer toppen i olieefterspørgslen et skifte mod mere elektrificering, særligt inden for bilindustrien. Det kan i stedet give et skub op i elpriserne.
 
 
10 vigtige tal for langsigtede investorer

10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 04.12.2025.
Kilde: Bloomberg.
 
Tak, fordi du læste med. Send gerne forslag og spørgsmål til os, hvis du har ideer eller feedback. Hvis du vil vide mere om investeringsstrategi, er du velkommen til at kontakte Maj Invest.
 
God dag og på gensyn i næste uge. 
Jeppe
 
 
 
 
 

Big Picture #14 - Er EU’s indre marked på rette vej? Bliver atomkraft en realitet i Danmark? Og hvad hindrer selvkørende biler i EU?
Big Picture – episode 14 er ude nu. Denne gang dykker Jeppe og Peter ned i følgende af tidens helt store temaer i økonomi og politik:
  • Aktiesignaler og AI. Kan man investere for meget i opbygning af AI, og vil de tre mastodonter på området hæmme eller fremme udviklingen? 
  • Aktier vs. obligationer. Hvad skal man som investor være opmærksom på netop nu?
  • EU’s indre marked – er det en saga blot? Hvor står integrationen, og hvad betyder det for konkurrenceevne og vækst?
  • Ukraine og udsigten til en fredsaftale. Kan en løsning blive en realitet?
  • Ny kernekraftsalliance i Danmark. Dansk Industri, Dansk Metal og Novo Nordisk Fonden går sammen – men betyder det, at atomkraft kan blive aktuelt i Danmark?
  • Atomkraftens rolle i den grønne omstilling. Hvor meget kommer teknologien reelt til at fylde?
  • Efterspørgslen efter grøn elektricitet. Hvilken retning bevæger forbruget sig i?
  • Selvkørende biler. USA og Kina stormer frem, men hvad holder udviklingen tilbage i EU – og hvad skal der til for at skabe momentum?

Lyt til den seneste episode nu.

Har du spørgsmål eller input til podcasten? Skriv til podcast@majinvest.com
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S
Gammeltorv 18, 1457 København K
info@majinvest.com

Afmeld ugeskrift


Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.