Den globale økonomi fortsætter fremad som en supertanker. Det står klart, at markedskræfterne – som har vist sig økonomisk succesfulde i 200 år – er stærkere end både regeringer og præsidenter. På trods af geopolitisk uro og told holder den globale vækst sig næsten intakt. Til gengæld stiger den finansielle risiko. Det skyldes dels, at børsværdierne vokser hurtigere end BNP, og dels, at mange stater - inklusive USA og Kina – oparbejder en stigende gæld målt i forhold til BNP. Som investor skal man aldrig glemme at have en likvid reserve og en solid risikospredning.

 

Det kan ingen svare på.

Det er normalt, at store prisstigninger fører til perioder med såkaldt ”profit-taking”. Derfor må man nok forvente, at der periodevis sker fald i guldprisen. Men den underliggende årsag til guldprisstigningen er fortsat intakt. Når en præsident i USA ikke længere overholder handelsaftaler med resten af verden, vil det uundgåeligt give en ny fundamental usikkerhed. Og når statsgælden får lov til at vokse massivt, øger det tilsvarende den finansielle risiko. Så længe dette foregår, vil investorer i hele verden interessere sig for placering i sikre former for investering, herunder guld. Og guldinvesteringerne udgør i dag under 2 pct. af de samlede formuer hos alle verdens investorer og centralbanker. Små forskydninger kan derfor give store prisreaktioner. Vi vil følge udviklingen tæt i de kommende år.

 

Man kan i dag konstatere, at Spanien, Portugal og endda også Grækenland er kommet bedre gennem den sydeuropæiske krise end både Italien og Frankrig. Økonomisk går det langt bedre i Spanien end i Frankrig og Italien. Det skyldes mange forhold. Ét forhold er relationen til - og indvandringen fra - Sydamerika. Mange dygtige og talentfulde personer flytter fra Sydamerika til Spanien. Man kan næsten kalde Spanien for Sydamerika Holding A/S. Det giver vækstimpulser. Dernæst har Spanien masser af solenergi. Og i disse år er det tydeligt, at elektricitet produceret på sol kan udkonkurrere havvind med en stor margin. Derfor stormer Spanien frem, når det gælder investering og produktion af grøn elektricitet. Dette er to tydelige vækstimpulser. Vi vil følge udviklingen i Maj Invests research-team.

Og man kan med god grund interessere sig for at investere i Spanien. Aktierne er interessante målt op imod de vækstmuligheder, landet har foran sig.

Guldprisen er det seneste år steget med næsten 60 pct. Tirsdag faldt guldprisen med 6 pct., det største fald i 12 år. Efter vores opfattelse er det en naturlig reaktion på den store stigning i den seneste periode.

 

 

Vi vurderer fortsat, at guld har en plads i en bred portefølje. Det skyldes blandt andet følgende.

 

 

Udbuddet af guld vokser meget langsomt.

 

På den anden side står en voksende efterspørgsel fra centralbanker, professionelle investorer og private personer.

Den samlede efterspørgselsside er derfor på omkring 370.000 mia. dollar.

 

Det handler ikke om, at alle disse penge skal veksles til guld, men mange – både centralbanker, investorer og private – vil gerne eje mere guld.

 

Når udbuddet er konstant, og efterspørgslen kan stige markant, er der kun én ting, der kan balancere udbud og efterspørgsel: prisen.

 

 

Traditionelt har dollaren været stedet, hvor globale investorer flygtede hen, når der var uro på finansmarkederne. Det mønster har ændret sig, siden Trump kom til magten.

 

Det nye mønster er i stedet, at guld fungerer som tilflugtssted, når uroen breder sig på finansmarkedet. 

 

 

Årsagen er, at USA under Trump ikke længere fremstår som et økonomisk urørligt land med høj troværdighed og stærke institutioner. Derfor vil investorerne hellere have guld, der har været brugt som værdiopbevaring i mere end 5.000 år.

En anden interessant observation er, at bitcoin, som nogle kalder digitalt guld, slet ikke giver samme beskyttelse mod aktiefald som fysisk guld. Siden Trump kom til magten, har mønsteret derimod været, at bitcoin og aktier er faldet og steget i takt.

 

Den amerikanske regeringsnedlukning fortsætter ind i sin fjerde uge og er dermed den næstlængste i historien, men i modsætning til tidligere år er reaktionen i mediebilledet og blandt investorer afdæmpet.  

 

 

Den afdæmpede reaktion giver egentlig også mening og skyldes formentlig, at tidligere nedlukninger ikke har givet store økonomiske konsekvenser. Samtidig er sensationseffekten af, hvad vi ellers hører fra USA, mindre end tidligere.

 

Ifølge såkaldte prediction markets som Kalshi og Polymarket forventes nedlukningen nu at vare til omkring midten af november.

Historisk erfaring
Tidligere nedlukninger har haft en meget begrænset effekt på BNP – fx kostede nedlukningen i 2018–19 under 0,1 pct. af BNP, som blev indhentet kort efter.

 

Men jo længere nedlukningen varer, desto større risiko er der for forsinkede dataudgivelser, lavere forbrugertillid og stigende usikkerhed om USA’s kreditværdighed.

 

Flere store lande i Europa har stået i økonomisk stampe i flere år. Historien er helt anderledes for Spanien, og årsagerne er interessante.

Spanien er den europæiske økonomi, der er kommet stærkest ud af coronakrisen, og de fremtidige økonomiske udsigter er lyse.

 

 

Ifølge IMF’s seneste prognose ventes Spaniens forspring at øges yderligere. Den spanske økonomi forventes at vokse med 2,9 pct. i 2025 og med 2 pct. i 2026, mens både den tyske og den franske økonomi ventes at vokse med knap 1 pct. i 2026.

 

De vigtigste forklaringer bag Spaniens positive udvikling er:

Spanske videnstunge virksomheder har en særlig rekrutteringsfordel, da spansk er det næstmest udbredte modersmål i verden, og uddannelsesniveauet er højt i mange spansktalende lande. På den måde har Spanien udviklet sig til et vidensmæssigt holdingselskab for Sydamerika.

 

 

Udviklingen i Spanien er blevet belønnet af de finansielle markeder.

 

 

Fordi fremgangen er drevet af stærkere økonomiske fundamentaler, vækst i videnstunge sektorer og tilstrømning af højtuddannet arbejdskraft, er der grund til optimisme på længere sigt.

Spanien har styrket konkurrenceevnen og forbedret produktiviteten, hvilket giver et mere bæredygtigt vækstpotentiale end tidligere i landets historie.

 

En række regionale banker i USA har de seneste uger været i vælten og oplevet kursfald. Årsagen er flere konkurser i virksomheder med stor gæld til udvalgte regionale banker.

 

Frygten for, at dette kun er toppen af isbjerget, har fået investorerne til at frygte en bankkrise.

Intet tyder dog på en reel krise.

 

Analytikere fra Jefferies og Wells Fargo vurderer, at de potentielle tab kun udgør omkring 1–2 pct. af bankernes kapitalgrundlag. Samtidig er der ingen tegn på indlånsflugt.

 

 

Frygten for, at lokale bankproblemer kan brede sig, skyldes erfaringen fra 2023, hvor flere regionale banker kollapsede, og kreditgivningen blev påvirket.

Når banker holder igen med udlån, bremses aktiviteten i hele økonomien. Derfor holder investorer altid nøje øje med udviklingen og evt. underliggende usikkerhed i banksektoren.

 

Sammenslutningen af olieproducerende lande, OPEC+, vil vinde markedsandele tilbage fra USA.

 

OPEC har i flere år begrænset sin olieproduktion for at understøtte olieprisen. Nu er gruppen dog klar til at øge produktionen og lade olieprisen falde, hvis det betyder en større andel af oliemarkedet.

 

Det afspejles i Det Internationale Energiagenturs (IEA’s) seneste olierapport, der peger på, at udbuddet af olie vil overstige efterspørgslen frem mod 2026.

 

En lavere oliepris har to modsatrettede effekter i USA:

Produktion af ny skiferolie kræver et vist prisniveau for at være rentabel. Og uden en tilsvarende højere efterspørgsel kan et stigende udbud fra OPEC+ presse prisen så langt ned, at de amerikanske olieproducenter må skære i produktionen.

 

Selvom det er dårligt nyt for de amerikanske skiferolieproducenter, lader Trump til at være mere optaget af, at en lavere oliepris holder inflationen i skak og dermed vælgerne tilfredse.

 

Olieefterspørgslen er også strukturelt udfordret. Elbiler vinder hurtigt indpas og flytter behovet fra benzin mod elnettet. Udviklingen er den samme i mange andre sektorer. Det kan skabe muligheder inden for (grøn) strøm, udbygning af elnettet og lagring, men det kan samtidig forringe vilkårene for olieselskaberne. 

 

Walmart og OpenAI har indgået et partnerskab: for første gang bliver ChatGPT ikke blot et redskab til at søge og spørge, men en direkte handelskanal.

Partnerskabet er den hidtil største detailintegration for OpenAI og markerer et grundlæggende skift i måden, forbrugere handler online på.

 

Helt konkret vil det foregå således:

For OpenAI handler partnerskabet om at bevise, at selskabet kan skabe varig indtjening og mindske sin gældsbyrde. For investorer er spørgsmålet, hvor meget af hypen der kan omsættes til reelle resultater.

 

 

Walmarts aktie steg omkring 6 pct. på dagen for annonceringen. Udviklingen er nyskabende for den måde, forbrugerne handler på, og kan få betydelige konsekvenser for, hvilke produkter der bliver taget ned fra hylderne.

Virksomheder skal ikke længere kun fokusere på at have en god placering på Googles søgemaskine, men nu også kæmpe sig ind i anbefalinger til brugerne fra ChatGPT og andre AI-platforme.

 

I juli 2024 var kun én af de fem mest populære gratis AI-modeller kinesisk. I oktober 2025 er samtlige fem kinesiske. Det markerer et markant skifte i markedet for gratis sprogmodeller til privat brug.

 

 

Kineserne er altså ved at sætte sig på markedet for modeller, der kan benyttes frit.

 

Kinesiske AI-firmaer gør ofte deres software gratis, fordi:

For virksomheder, der udvikler AI, kommer det ikke uden udfordringer.

 

Den hårde konkurrence betyder, at næsten alle tilbyder sammenlignelige produkter, og derfor bliver prisen den primære konkurrenceparameter.

 

Når mange vælger at gøre deres modeller gratis eller open source, bliver det svært at overbevise kunder om at betale.

 

Den kinesiske model smitter af globalt. Det presser forretningsmodellerne i både USA og Europa og kan føre til markant lavere betalingsvillighed for AI-tjenester på verdensplan – især blandt private forbrugere.

 

Virksomheder, der satser på erhvervskunder frem for forbrugere, bør stå stærkere. Eksempler som Anthropic med Claude viser en mere holdbar forretningsmodel:

Udviklingen minder om markedet for smartphone-software.

 

Android dominerer globalt, fordi systemet er billigere og mere udbredt, men der findes stadig et mindre, men lukrativt marked for Apples software.

 

På samme måde kan AI-markedet dele sig i to: et massemarked for gratis modeller og et premiumsegment, hvor virksomheder betaler for sikkerhed, kvalitet og integration i egne systemer.

 

 

 

 

 

Big Picture – episode 11 er ude nu. I disse uger skriver Novo Nordisk dansk erhvervshistorie, men Lars Rebiens seneste indgreb i virksomheden - som flere har opfattet som brutal - bør i lige så høj grad ses som udførelse af pligt frem for blot udøvelse af magt. Det taler Jeppe Christiansen og Peter Mogensen om, når de igen i denne uge tager fat på en håndfuld væsentlige begivenheder, set fra et dansk og globalt perspektiv.