Siden 1945 har én ting været sikkert, når det gælder investering under kriser: Køb dollar. Det gælder ikke i dag. Dollaren er ikke længere det, man kalder for en ”safe haven”. Det er bemærkelsesværdigt, at det nu er guldprisen, der stiger, når Trump indleder handelspolitiske slagsmål med Kina. I fredags faldt aktierne kraftigt i New York, da Trump fremsatte nye trusler mod Kina om 100 pct. ny told. Samtidig faldt både dollar og bitcoin i værdi. Det eneste, der steg, var guld. Og da Trump senere i weekenden kunne fejre fredsaftalen i Gaza, kom der ingen stigning i dollaren, men derimod en yderligere stigning i guldprisen.

Der er i løbet af de første snart ti måneder af 2025 sket et egentligt regimeskifte i global økonomi. Finansmarkederne har stemt med fødderne, og guldet er ved at etablere sig som en mere sikker investering end dollaren. Det er tilsyneladende verdens centralbanker, der er de første til at investere i guld – nu følges de så af private investorer, som køber guld via ETF-fonde. Måske vil de institutionelle investorer også deltage på et senere tidspunkt, men her er problemet, at det er svært at få guldinvesteringer til at passe ind i de finansielle modeller, som anvendes. Guldinvesteringer giver jo hverken rente eller udbytte. Til gengæld har guld været eftertragtet i 5.000 år, og den finansielle historie fortæller os, at inflationen var lavere og mere stabil, dengang valutaerne var bundet til guld. Hvis de nye digitale pengesedler, de såkaldte stablecoins, fortsætter fremgangen (husk, stablecoins er ikke krypto), vil de kunne udstedes med sikkerhed i blandt andet en kurv af obligationer og guld. Tiden vil vise, om det kan blive en vindende formel i det globale pengesystem, nu hvor tilliden til den amerikanske dollar svækkes.

 

 

Trump har tilsyneladende skaffet fred i Gaza - og måske også fred i Mellemøsten. Udviklingen på aktiemarkederne viser, at det nok er for tidligt at glæde sig. Men det er positivt, at terrorgruppen Hamas er mærkbart svækket. Det bliver vigtigt – men svært – at vinde freden i et område med langvarige og komplicerede konflikter. Det bedste for EU vil være at holde sig på afstand af de mellemøstlige uenigheder og lade de arabiske lande tage ansvaret for freden og hjælpen til Gaza. EU har rigeligt at gøre med at håndtere sine egne problemer. 

Forholdet mellem USA og Kina er igen under pres. De seneste uger har budt på en markant optrapning af den politiske konflikt.

 

 

Konflikten handler i stigende grad om, hvem der skal dominere den teknologiske udvikling og kontrollere de vigtigste forsyningskæder.

Siden foråret har toldsatserne ligget på et niveau, som markederne hidtil har vurderet som håndterbart. Den gennemsnitlige told er fortsat på linje med markedets forventninger før Trumps indsættelse - omkring 10-15 pct.

 

Det seneste fald i verdensindekset viser, at markederne fortsat tager Trumps toldtrusler forholdsvis roligt.

 

Markedsreaktionen har været langt mere afdæmpet end i april og maj, da USA og Kina hævede toldsatserne mod hinanden til over 100 pct.

 

Tilliden til præsident Trumps handelspolitik er dog på et meget lavt niveau.

Selvom aktiemarkedet ikke viser tegn på stor bekymring, peger valutamarkedet på, at nervøsiteten lurer under overfladen.

 

Dollaren er i gennemsnit svækket med omkring 9 pct. over for en bred gruppe valutaer, hvilket er usædvanligt, da dollaren normalt styrkes i perioder med global uro.

 

 

Bevægelsen afspejler en stigende skepsis over for USA’s økonomiske stabilitet og viser, at tilliden er begrænset.

 

USA bliver ikke længere i samme grad set som den sikre havn, landet historisk har været.

Verdens grønne elproduktion står over for et historisk spring.

 

Ifølge en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) ventes den globale kapacitet i grøn elektricitet at stige med omkring 4.600 gigawatt frem mod 2030.

 

Det svarer til hele den nuværende elproduktion i Kina, EU og Japan tilsammen.

 

 

Vigtige pointer fra rapporten:

 

Udbygningen af grøn elektricitet bliver afgørende for at dække det hastigt stigende elforbrug fra datacentre og kunstig intelligens (AI).

 

Ifølge IEA ventes datacentre i 2030 at bruge lige så meget strøm, som hele Japan gør i dag.

 

Det øger behovet for en hurtig udbygning af sol- og vindkraft, men også for stabile energikilder som fx atomkraft.

 

 

Den canadiske investeringsvirksomhed Brookfield Asset Management lancerede i sidste uge en fond, der skal investere i grøn energi.

 

Fonden forvalter 20 mia. dollar og er dermed den største private fond til grønne energiprojekter til dato.

 

Læs mere om investering i sol, vind og atomkraft på majinvest.dk.

 

Høje toldsatser, hård retorik mod Kina og et svækket arbejdsmarked.

 

Den amerikanske økonomi kan på overfladen se skrøbelig ud, og væksten i første halvår har da også været lav i et historisk perspektiv.

 

Fremadrettet står økonomien dog fortsat solidt – på trods af åbenlyse udfordringer.

Det amerikanske arbejdsmarked har med rette fået stor opmærksomhed. Jobskabelsen er nu den svageste i flere år.

 

 

Økonomien har - som væksten antyder - kørt i lavere gear, hvilket har dæmpet efterspørgslen efter arbejdskraft. Det skyldes i høj grad den øgede usikkerhed som følge af handelskrigen.

 

Et par faktorer peger dog på, at aktiviteten er stigende, hvilket kan give fornyet styrke til arbejdsmarkedet. Både udviklingen i ISM-tallene og BNP-forudsigelsesmodellen GDPNow indikerer pæn vækst i tredje kvartal.

 

Flere i arbejde øger efterspørgslen i økonomien og giver dermed et skub til privatforbruget, som er afgørende for den amerikanske økonomi.

 

I kulissen lurer inflationen. I takt med at toldsatserne slår igennem, vil priserne i USA stige.

 

Ifølge beregninger fra Yale Budget Lab steg den faktiske toldsats i august til 11 pct. Det er væsentligt højere end tidligere år, men stadig et stykke under den annoncerede toldsats.

 

Tolden tager toppen af den gode stemning, men vil efter vores vurdering ikke slå forbrugerne ud af kurs på det nuværende niveau. Det er dog et væsentligt opmærksomhedspunkt, som vi følger nøje.  

 

 

På baggrund af vækstraterne i årets første to kvartaler ventes BNP kun at stige omkring 1,6 pct.

 

Det placerer 2025 blandt de svageste vækstår siden 1950, når man ser bort fra egentlige recessionsår. Kun 6 pct. af tiden har væksten været lavere end i 2025.

 

I Maj Invest forventer vi, at væksten i 2025 ender på omkring 2 pct. Det er ikke voldsomt i et historisk perspektiv, men pænt, uroen taget i betragtning.

 

 

Kinesiske online-lavprisbutikker som for eksempel Temu vinder frem globalt – især i Europa.

 

Data for søgeaktivitet viser, at europæiske forbrugere i stigende grad søger mod kinesiske lavprisplatforme, mens interessen i USA ser ud til at have toppet.

 

 

Udviklingen markerer et tydeligt skifte i den globale handel, hvor kinesiske virksomheder styrker deres position uden for hjemmemarkedet.

 

Selvom de kinesiske lavprisforretninger får stadig større fodfæste i Europa, møder de modstand fra de europæiske myndigheder. De kinesiske lavprisaktører kritiseres for ikke at leve op til de samme produkt- og miljøkrav som europæiske virksomheder.

 

Samtidig skærpes konkurrencen i detailhandlen, hvilket presser indtjeningen hos de europæiske kæder. Det ses i Tyskland, hvor søgeinteressen for tyske Zalando – der sælger tøj og skønhedsartikler online – er faldet med 15 pct., siden Temu åbnede i Europa i marts 2024. 

 

 

EU overvejer flere tiltag for at skabe mere fair konkurrence mellem europæiske og kinesiske onlineforhandlere, blandt andet:

EU går dog forsigtigt frem. Kina er en stor handelspartner for EU, og skrappe toldtiltag mod kinesiske varer kan hurtigt blive opfattet som en eskalering af handelskonflikten mellem de to parter.

 

Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvordan investorer bør forholde sig til den nye konkurrence og de politiske risici, der følger med.