De globale aktiemarkeder fortsætter stigningen. De fleste økonomiske nøgletal ser fornuftige ud, og risikoen for en global økonomisk recession er ikke længere på dagsordenen. Der investeres som aldrig før i AI, datacentre og tilhørende energisystemer. Der investeres massivt i forsvar. Inflationen holder sig i ro, og derfor er renterne ikke steget. Alt ser bedre ud, end man havde forestillet sig i foråret.

 

Men under overfladen har vi fortsat en række risici. Geopolitik, gældsætning, politisk ustabilitet i flere store europæiske lande. Hertil kommer risikoen for, at der overinvesteres i AI og datacentre. Det ligner de tidlige faser af dotcomboblen. Grøn elektricitet er blevet en mangelvare – også i USA – fordi datacentre og AI-teknologiplatforme kræver meget elektricitet. Der meldes om udsolgte gasturbiner. Atomkraft tager år at bygge, og derfor er solfarme kombineret med batterilagre blevet eftertragtede. Maj Invest har lanceret en ETF med navnet Solar Wind Nuclear. Gennem denne ETF kan man investere i den type energi, der skal drive datacentre og AI.

 

 

Guldprisen stiger fortsat hver eneste uge. Og selvfølgelig kan det ikke fortsætte i det tempo. Mindre kan også gøre det. Når guldprisen stiger, skyldes det mange forhold. Centralbankerne er begyndt at købe guld. En af de få priser, som præsidenter, finansministre og centralbanker ikke kan kontrollere, er nemlig guldprisen – og netop derfor kan guldinvesteringer være attraktive.

 

Samtidig kan man tænke lidt over følgende. En stor gruppe investorer anser Trumps USA og dollaren som en risiko – derfor køber de guld. Trump selv er i øvrigt også en stor tilhænger af guld. Investorer, der ser aktiemarkedet på vej mod nye højder (eksempelvis den succesfulde hedgefondforvalter Paul Tudor Jones), anbefaler guldinvesteringer. Investorer, der frygter recession (bl.a. hedgefondstjernen Ray Dalio), anbefaler også guldinvesteringer. Med andre ord er guldinvesteringer tilsyneladende attraktive for mange investorer - uanset hvorfra de kommer. Det er bestemt værd at følge denne udvikling de næste måneder.  

Guld har længe været symbolet på sikkerhed, men er i disse uger også blevet en rendyrket væksthistorie.

 

Guldprisen har nu krydset en historisk milepæl, idet den for første gang har rundet 4.000 dollar pr. troy ounce. Siden begyndelsen af 2025 er guldprisen steget ca. 54 pct.

 

 

Bag guldets raketfart ligger flere strukturelle drivkræfter:  

Trump køber også guld, og senest har guldprisen fået medvind fra en af verdens største investeringsbanker.

Morgan Stanley anbefaler nu guld som en central del af porteføljesammensætningen.

 

Traditionelt er porteføljer ofte sammensat efter 60/40-modellen – ca. 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer.

 

Morgan Stanleys Chief Investment Officer, Mike Wilson, har foreslået en alternativ model: 60/20/20, hvor porteføljen fordeles således: 

Ifølge Wilson erstatter guld en del af obligationernes rolle som beskyttende element i porteføljen, der også virker som sikring mod inflation.

 

Han tilslutter sig et kor af prominente investornavne som Ray Dalio og Paul Tudor Jones, der begge har udtrykt, at de har investeringer i guld.

 

Som investor bør du overveje:

• at guld kan indgå som en mindre del af en portefølje.
• at centralbankernes guldopkøb understøtter prisen.
• at læse mere om guldinvesteringer på majinvest.dk.

Japan står foran et markant kursskifte. Den kommende premierminister, Sanae Takaichi, lægger op til lavere renter og større investeringer i forsvar – et signal om, at verdens fjerdestørste økonomi ikke længere vil nøjes med at stå på sidelinjen. 

Efter årtier med stagnation er Japans økonomi i bedring. Kursen er vendt, og væksten overgår nu stigningen i statsgælden - i modsætning til Frankrig og USA, hvor det modsatte er tilfældet.  

 

 

Samtidig har Japan en langt mere stabil gældsstruktur end USA. Mens en stor del af den amerikanske statsgæld ejes af udenlandske investorer, er hovedparten af den japanske statsgæld placeret hos indenlandske investorer og institutioner. Det isolerer i nogen grad gældsbyrden fra globale finansielle udsving. Samtidig ejer den japanske stat investeringer svarende til ca. 192 pct. af BNP.  

 

Det giver den japanske regering et større råderum og mulighed for at føre en mere aktiv økonomisk politik.

 

Den kommende premierminister vil udnytte den forbedrede økonomiske position. Takaichi ønsker at genstarte Abenomics – en økonomisk kurs med lave renter, svag valuta og aktiv statslig stimulans. Hun vil bruge staten som motor for vækst og national styrke.

 

Hun lægger op til:

Den tidligere regering besluttede i sommer at hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP frem mod 2027 – et historisk brud med Japans 1 pct.-norm. Takaichi har siden gjort det klart, at hun fastholder kursen og vil gøre oprustningen til et centralt element i sin vækstpolitik. Ambitionen vækker opsigt, fordi Japans forfatning kun tillader defensiv kapacitet – ikke offensive våben.  

 

Konsekvenser for investorer:

• Faldende gældsandel styrker landets finansielle troværdighed.
• Forsvarsaktier får medvind af japansk oprustning.
• Læs om forsvarsinvesteringer på majinvest.dk.

I 2024 producerede Kina ca. 12,4 mio. el- og hybridbiler, hvilket er mere end 70 pct. af verdens samlede produktion.

 

Kinesiske aktører har ikke blot skaleret produktionen, men også udviklet styrkepositioner inden for batteriteknologi, komponentproduktion og resten af værdikæden.  

 

Bag succesen ulmer en brutal priskrig, der allerede presser marginerne. Mange kinesiske elbilsproducenter er som følge heraf blevet skubbet ud i en likviditetskrise.

 

 

Selv verdens største el- og hybridbilproducent, BYD, er ikke fredet af priskrigen. I 2024 producerede BYD 4,3 mio. biler. En produktion, der langt overstiger Teslas produktion på ca. 1,8 mio.  

For BYD er der stadig et stykke op til de største bilproducenter. Her fører Toyota med en produktion på omkring 10 mio. i 2024.

 

Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway var i en årrække blandt de største udenlandske ejere af BYD. Siden 2022 har selskabet dog gradvist reduceret sin ejerandel og ejer i dag intet af BYD.

 

 

Den seneste udvikling tyder på, at BYD søger uden for Kina for at finde mere profitable markeder.

 

Mens BYDs samlede salg faldt med 23.000 i september i forhold til samme måned året før, er salget i Europa i kraftig vækst. I Europa og Storbritannien er BYDs salg næsten firedoblet til 96.000 biler i årets første otte måneder.

 

Det rejser spørgsmålet, om udenlandske markeder kan absorbere volumen i et omfang, der på længere sigt kan sikre stabile marginer – også for europæiske bilproducenter.

 

For investorer er det afgørende at balancere fascinationen af sektorens vækst med en nøgtern vurdering af marginer, gældsforhold og global konkurrenceevne.

Amazon håndterer nu 3.870 pakker pr. ansat årligt mod blot 175 pr. ansat i 2015.

 

Effektiviteten i selskabets lagre er dermed mere end tyvedoblet på under et årti – drevet af massiv investering i automatisering og robotteknologi. Det svarer til en produktivitetsstigning på 34 pct. årligt. Til sammenligning er den globale produktivitetsstigning i industrien på omkring 2 pct. årligt.

 

Udviklingen er resultatet af mange års store investeringer. Siden 2015 har Amazon investeret omkring 450 mia. dollar – svarende til mere end 100 Storebæltsbroer – blandt andet i at strømline logistikken. 

 

Det er afgørende i en sektor, der er presset af stigende lønninger.

 

 

Tendensen er strukturel. Ifølge Bloomberg Intelligence ventes det globale marked for lagerrobotter at vokse med over 20 pct. årligt frem mod 2030, mens efterspørgslen efter semiconductors, sensorer og AI-løsninger følger samme spor.

 

Automatisering bliver dermed ikke blot et produktivitetsløft for Amazon, men også en vækstdriver for hele værdikæden bag moderne logistik.

 

Udviklingen er klar:

 

Kina søger i stigende grad at mindske sin afhængighed af resten af verden, og særligt USA. Bestræbelserne på at mindske afhængigheden af omverdenen er tæt knyttet til den stigende rivalisering med USA.

 

Handelskrig, teknologisanktioner og geopolitisk uro har gjort Kina mere sårbart over for eksternt pres. Ved at styrke selvforsyning, udbygge egne betalingssystemer og reducere afhængigheden af dollaren søger landet at sikre større økonomisk og politisk handlefrihed.

 

Et vigtigt led i denne strategi er at øge anvendelsen af den kinesiske yuan i handel og finansielle transaktioner med udlandet.

 

 

Tiltagene for at mindske afhængigheden af omverdenen er ikke kun finansielle.

Alt dette giver Kina en stærk position i en tid med geopolitisk uro. 

 

 

 

 

 

 

Big Picture – episode 10 er ude nu. Vi zoomer ind på de bevægelser, der har betydning for dig som investor: Jeppe og Peter vender fire af tidens vigtigste temaer inden for økonomi og politik. Indhold: