Global økonomi er robust. Europa er på vej frem, og i Danmark oplever vi stabilitet.

 

Anderledes ser det ud, når man taler om grøn energi. Ørsted er i alvorligt økonomisk uføre. Det skyldes en fejlslagen strategi. Ørsted har tabt over 30 mia. kr. på gamle havvindkontrakter, og Ørsted har mistet indtjening, fordi man solgte sine værdifulde naturgasaktiviteter. Politisk pres om at blive et grønt foregangsland har medvirket til denne økonomiske krise, og nu må staten så redde selskabet med et indskud på 30 mia. kr. Man kan med god grund spørge: Hvorfor investerer staten sine kostbare midler her? Ørsted er i dag en helt almindelig energiproducent i global konkurrence. Børsværdien af Ørsted er på niveau med Pandora eller Genmab.

 

Og når man som ledelse i Ørsted træffer så kostbare beslutninger, er man forpligtet til at lære af sine erfaringer. Ørsted må nødvendigvis revurdere sin strategi. Og i den forbindelse mangler Ørsted stadig at bevise, at forretningsmodellen giver mening.

 

Og hvis staten virkelig vil skyde 30 mia. kr. ind i nye Ørsted-aktier, bør det understreges med store bogstaver, at det er sidste gang, staten kommer med penge, og at de 30 mia. kr. skal betales tilbage i form af udbytter i de kommende år. Dette må være absolutte minimumskrav fra en ansvarlig hovedaktionær.

 

Et par nøgletal for Ørsted kan understrege denne pointe. Af 2024-regnskabet fremgår følgende: Omsætning 71 mia. kr. Overskud efter skat 0 kr. Gæld 58 mia. kr. Ingen udbytter de seneste to år. Og dette vel at mærke, før Trump blev præsident, så man må sige, at krisen er selvforskyldt. Og kun et stærkt nødlidende selskab beder om 60 mia. kr. i nye penge.

 

I denne sammenhæng kunne man - som statskasse - godt overveje, om der i fremtiden er råderum nok til de mange kostbare tiltag. Staten har i år købt aktier i Københavns lufthavn for 32 mia. kr. Man har brugt 30-40 mia. kr. på minkerstatninger. Og nu tegner man Ørsted-aktier for 30 mia. kr. Hertil kommer, at antallet af offentligt ansatte i administrationen vokser, mens de mange offentlige byggeprojekter – supersygehuse m.v. – overskrider budgetterne med milliardbeløb. Læg hertil, at ATP de næste ti år ikke skal betale skat, fordi de har tabt 300 mia. kr.

 

Den eneste grund til, at staten kan klare dette finansielt, er, at det private erhvervsliv klarer sig fantastisk godt, tjener masser af eksportkroner og dermed skaber vækst, beskæftigelse og skattekroner til statskassen.

Som en del af handelsaftalen mellem EU og USA skal EU købe energi i USA for 750 mia. dollar over tre år. Beløbet virker ambitiøst – måske for ambitiøst – i forhold til både EU’s energibehov og det amerikanske udbud. Alligevel kan dele af aftalen give god mening for begge parter. LNG fra USA er både billig og stabil – og lige nu er det præcis det, europæisk industri har brug for. Energipriser for europæisk industri ser ud som følger:

LNG er afgørende for den europæiske industri – som stadig er i bekneb efter Ruslands angreb på Ukraine - fordi den både er konkurrencedygtig på pris og leverer den baseload, som grøn energi ikke kan sikre.

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor energimarkederne er præget af geopolitisk usikkerhed, og hvor prisforskellen mellem amerikansk gas og europæiske alternativer er markant. Den amerikanske LNG-pris ligger væsentligt under den europæiske, selv når transporten regnes med. Samtidig giver den fleksible amerikanske eksportkapacitet mulighed for at skalere leverancer hurtigt, hvis energimarkedet strammer til.

USA står allerede for ca. 60 pct. af EU’s LNG-import og er verdens største eksportør.

 

 

Aftalen kan styrke energisikkerheden og holde priserne i ro. LNG vil forblive en afgørende del af energiimporten, indtil grønne alternativer kan levere stabilt nok. Det vil tage mere end ti år, hvis det overhovedet er muligt. 

 

Stablecoins – digitale mønter med fast kurs mod den amerikanske dollar – har på få år forvandlet sig fra et nicheprodukt til et potentielt globalt betalingsmiddel. Kursen holdes stabil ved hjælp af bagvedliggende aktiver som korte amerikanske statsobligationer.

Stablecoins bruges i dag primært til handel med andre kryptovalutaer, men potentialet rækker langt videre. Transaktioner koster en brøkdel af banktransaktioner – også på tværs af landegrænser – og kan dermed udfordre bankernes nuværende betalingsinfrastruktur. Flere giganter som Amazon, Walmart, Meta og Shopify arbejder allerede på egne stablecoins.

 

 

Centralbankernes bank, BIS, advarer dog om, at et tillidstab til stablecoins kan udløse ustabilitet i markedet for amerikanske statsobligationer. De fremhæver også, at dollarbaserede stablecoins kan underminere pengepolitikken og øge afhængigheden af dollaren. Det skal man være opmærksom på.

Potentialet er stort:

men udbredelsen afhænger af regulering og evnen til at håndtere finansiel risiko.

 

Datacentre, der driver kunstig intelligens, er blandt de mest strømkrævende anlæg i verden. De bruges til at lagre data og udføre de enorme beregninger, som AI-modeller kræver. Der er brug for store mængder energi, og meget af det bliver fossilt.

AI kræver servere, der kører stabilt døgnet rundt, og det kræver store kølesystemer at holde udstyret sikkert. Det betyder et konstant stort behov for strøm. Selv i lande med høj andel af vedvarende energi er gas- og kulkraft absolut nødvendige for at sikre en stabil forsyning, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

 

 

Datacentre til AI adskiller sig fra traditionelle datacentre ved den markante regnekraft, der kræves til at træne store sprogmodeller. En enkelt træning af en avanceret AI-model kan bruge lige så meget strøm som tusindvis af husstande på et år.

Efterspørgslen på AI-tjenester betyder, at energiforbruget i sektoren vokser hurtigere end i næsten alle andre brancher. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at datacentre i 2030 vil bruge omtrent lige så meget strøm som hele Japans samlede strømforbrug i dag.

Flere store AI-udviklere investerer derfor i egne energiprojekter, herunder vindmølleparker og solcelleanlæg, for at sikre forsyningen og mindske CO2-aftrykket. Men behovet for konstant strøm betyder, at fossile brændsler fortsat vil spille en dominerende rolle i mange år frem.

I USA er løsningen desværre enorme kulkraftværker. I Pennsylvania er man i gang med at bygge det største af slagsen nogensinde med en forventet kapacitet på 4,5 gigawatt.

Ørsted står over for den største kapitaludvidelse i Danmark nogensinde. Selskabet vil udstede nye aktier for 60 mia. kroner for at dække store tab på flere projekter.

Problemerne kommer især fra havvindprojekter i USA, hvor forsinkelser, stigende renteomkostninger og dyre leverancer har ført til milliardtab. De tidligere projekter er blevet opgivet, hvilket alene har kostet omkring 30 mia. kr.

Samtidig har frasalget af en overskudsgivende naturgasdivision fjernet en stabil indtægtskilde. Resultatet er en svækket indtjening, højere gæld og større afhængighed af nye investeringer for at skabe vækst.

 

 

Kapitaludvidelsen skal stabilisere Ørsted, men betyder samtidig, at eksisterende aktionærer bliver udvandet. Selskabets fremtidige strategi vil være under tæt overvågning fra både investorer og politikere.

Politisk er der ikke enighed på Christiansborg om Ørsteds situation. Eksempelvis meldte de konservative ud, at de ikke kan støtte kapitaludvidelsen. Ørsted befinder sig i en situation, hvor virksomheden også bliver set som en del af den grønne omstilling, og et nej til Ørsted læses som et signal om, at man politisk er imod den grønne omstilling. Ørsted leverer den største del af sin energiproduktion uden for Danmark, hvorfor en samtale om, hvad statens rolle skal være i den type selskaber fremover, trænger sig på.

 

 

 

 

 

Big Picture episode 6 er ude nu. Vi zoomer ind på de store bevægelser, der præger finansmarkederne lige nu:

Få den skarpe analyse og konkrete perspektiver på, hvordan du som investor bør navigere i et marked, der er alt andet end stabilt.

Ønsker du at blive automatisk notificeret om nye episoder, er du velkommen til at følge os på streamingtjenesterne.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com