Finansmarkederne har lært at aflæse Trump. Man kunne kalde det mønstergenkendelse – et begreb, der også bruges i finansielle AI-modeller. De finansielle markeder består af millioner af investorer og analytikere. Børskurserne afspejler summen af den viden, de opsamler og bearbejder – og fungerer derfor som en slags kæmpestor AI-model.

 

Trump har – især i egen optik – vundet alle de politiske kampe, han har startet. Først blandt republikanerne. Derefter blandt de amerikanske vælgere. Det ser nu ud til, at Trump også vinder "sejre" i spørgsmål om told, skat, dollar og NATO. De amerikanske toldsatser nærmer sig et gennemsnit på 15 pct. Det er med til at finansiere de massive skattelettelser, Trump ønsker. Dollaren er faldet med omkring 10 pct. Og alle NATO-lande er nu enige om at følge Trumps forslag om at bruge 5 pct. af BNP på oprustning.

 

Derfor er der kommet ro på de finansielle markeder. Alle ved, at Trump melder voldsomt ud og satser på maksimal opmærksomhed. Bagefter accepterer han det, der kan lade sig gøre.

 

Takket være den store fremgang i dansk erhvervsliv ser det igen ud til, at staten får et større overskud end forventet. Det såkaldte råderum – altså det beløb, politikerne kan bruge på nye offentlige udgifter eller skattelettelser frem mod 2030 – er 58 mia. kroner større end det seneste estimat. Heldigvis vil regeringen ikke blot bruge pengene, men også spare op. Klogt.

 

Ét forhold burde regeringen dog straks rette op på. Da Arne-pensionen blev indført, blev den finansieret gennem en ekstra skat – det såkaldte samfundsbidrag – pålagt de finansielle virksomheder

 

Nu viser det sig, at der kun udbetales Arne-pension til godt 12.000 danskere om året. Det er forbløffende tæt på de knap 9.000 personer i Danmark, der hedder Arne. Ordningen koster under 2 mia. kroner årligt, men de 3,2 pct. i samfundsbidrag svarede i 2023 til 2,7 mia. kroner i ekstra skat ifølge Skattestyrelsen. Det er en ommer. Den såkaldte Arne-skat – og den urimelige særbehandling af finanssektoren – bør stoppes. Det er ikke i orden at beskatte en dansk vidensindustri på den måde. Det svækker tilliden til skattesystemet og stiller danske finansielle virksomheder dårligere end udenlandske konkurrenter, som ikke betaler Arne-skat.

 

På onsdag den 9. juli udløber den 90-dages toldpause, som USA indførte over for alle lande – med undtagelse af Kina, Canada og Mexico. Det betyder, at toldsatserne står til at stige fra 10 pct. til de individuelle satser, som blev annonceret den 2. april, den såkaldte "liberation day".

Indtil videre har udmeldingerne fra den amerikanske regering været varierende.

I Maj Invest vurderer vi, at det mest realistiske scenarie er, at der for langt de fleste lande enten vil blive indgået aftaler inden onsdag, eller at toldforhøjelserne igen vil blive udskudt.

 

 

I sidste uge meldte Trump ud, at toldforhandlingerne med Canada ville blive stoppet. Det skyldtes, at Canada planlægger at indføre en lov, der pålægger amerikanske techgiganter som Google, Meta og Amazon nye krav, skatter og reguleringer. Loven er blevet sammenlignet med EU’s Digital Services Act.

For at genstarte forhandlingerne med USA har den canadiske regering valgt at droppe lovforslaget.

Canada har en stærk forhandlingsposition over for USA på grund af sin olie. Landet har verdens tredjestørste oliereserve, og amerikanske raffinaderier er dybt afhængige af import af canadisk råolie. I 2024 importerede USA olieprodukter fra Canada for ca. 114 mia. dollar.

 

 

Trump har foreslået en lavere importtold på olie og naturgas end på andre varer. Formålet er at hæve tolden så tilpas meget, at canadiske olieeksportører ikke får incitament til at søge andre handelspartnere. Spørgsmålet er, om strategien vil lykkes: Er amerikanske importører mere afhængige af de canadiske eksportører – eller er det omvendt?

Priserne falder i verdens næststørste økonomi. Kinas deflation kan vise sig som en uventet ventil i en verden, hvor inflationen stadig lurer i kulissen.

Forbrugerne i Kina oplever lavere priser, mens virksomhederne mærker faldende salgspriser. Ifølge de nyeste tal faldt prisniveauet i maj for både husholdninger og producenter. Særligt energipriserne trak ned, men også den svage indenlandske aktivitet bidrog til faldet.

 

 

Når priserne i Kina falder, kan det mærkes langt ud over landets grænser. Lave producentpriser betyder billigere eksportvarer, som dæmper prispresset i Vesten. Det kan være med til at holde inflationen nede – og renterne i ro – i både Europa og USA. Andre faktorer, som toldkrig og hjemtagning af produktion, trækker dog i den modsatte retning.

Samtidig viser det, at Kinas økonomi stadig kæmper. Den svage købelyst og afdæmpede industriaktivitet sender et klart signal om, at væksten ikke længere trækker som før. For centralbankerne i Vesten er det dog en kærkommen hjælp i kampen mod inflationen.

 

Det er ikke kun håb og hype, der driver aktiemarkedet op. De største amerikanske techselskaber – Meta, Amazon, Alphabet (Google), Microsoft, Apple og Nvidia, samlet kendt som MAGMAN – har leveret bundsolide regnskaber. Det har lagt fundamentet for markedets optur.

Det er med andre ord ikke tilfældigt, at MAGMAN-aktierne trækker markedet op. De leverer langt stærkere regnskaber end resten af selskaberne i S&P 500. Nvidia, Microsoft og de øvrige er ikke bare giganter – de er motoren bag markedets fremgang.

 

 

De seks selskaber havde også medvind i 2024, hvor de stod for størstedelen af det samlede afkast i S&P 500. Det rejser et centralt spørgsmål: Er markedet for snævert? Måske – men det ændrer ikke på, at væksten er reel.

De underliggende data bekræfter tendensen: MAGMAN-selskaberne har ikke kun været investorernes førstevalg – de har også leveret varen. De højere aktiekurser er derfor understøttet af en solid, fundamental styrke, som resten af markedet har svært ved at matche.

I en verden, hvor gældslofterne sprænges, står én stor økonomi med et unikt råderum: Indien. Landet har markant lavere privat og offentlig gæld som andel af BNP end de fire øvrige største økonomier: USA, Japan, euroområdet og Kina.

Kombinationen af høj vækst og lav gæld giver Indien et sjældent råderum til at stimulere økonomien gennem investeringer – uden at svække investorernes tillid. Det er en luksus, som USA, euroområdet og Japan ikke længere har.

 

 

Indiens vækst er drevet af en ung befolkning og høj produktivitetsvækst – og netop derfor kan landet investere sig til endnu højere vækst. Regeringen i Delhi har allerede varslet øgede udgifter til infrastruktur, grøn energi og digitalisering. Når udgangspunktet er lav gæld, kan den slags investeringer betale sig på lang sigt.

Kina har trods sin store gældsbyrde fortsat muligheder. Det skyldes, at landet ikke er lige så dybt integreret i de globale finansielle markeder. Derfor er Kina mindre følsom over for udsving i internationale investorers tillid end de øvrige store økonomier.

 

Budskabet fra Trump-lejren var klart allerede før valget i USA: De offentlige udgifter kunne skæres markant og dermed bane vej for både skattelettelser og lavere statsunderskud. Nøglefiguren i planen var Teslas innovative direktør, Elon Musk.

Elon Musk har nu forladt effektiviseringsenheden (DOGE) under den amerikanske regering. Han har langt fra levet op til de forventninger om offentlige besparelser, han selv var med til at skabe.

Uanset om man lytter til DOGE selv eller til uafhængige kilder, er regeringen ikke i nærheden af sine målsætninger for besparelser.

 

 

Den amerikanske regering ser ud til at have bevæget sig væk fra målsætningen om store offentlige besparelser. Fokus er nu på at lade økonomien vokse sig ud af statsunderskuddet. Så længe BNP-væksten overstiger væksten i de offentlige udgifter, vil gældsproblemet ifølge regeringen løse sig selv. Her fremhæver Bessent "the One, Big, Beautiful Bill" som en nøglekomponent.

I Maj Invest vurderer vi, at den amerikanske regering ikke har en reel plan for at nedbringe statsunderskuddet. Forhøjet told vil øge indtægterne, men samtidig dæmpe væksten. Skattelettelser fra "the One, Big, Beautiful Bill" vil omvendt stimulere væksten, men reducere statens indtægter. Samlet set peger balancen ikke på et mindre underskud – men snarere på lavere vækst og højere inflation.