USA er på vej i den forkerte retning, og det er alvorlig
Det har finansmarkederne længe signaleret. Og efter de seneste ugers oplevelser i USA står det helt klart. Nu er dollaren i krise, og USA’s status som “safe haven” er blevet draget i tvivl. Det er langt mere alvorligt, end de fleste er klar over. Heldigvis er resten af verden – økonomisk set – tre gange større end USA, og heldigvis har EU – og især Tyskland – de finansielle ressourcer til at håndtere situationen. Men det kræver, at EU står sammen, og at vi – de mindre EU-lande – forstår, at det er nødvendigt med flertalsbeslutninger i alle vigtige anliggender. Vi kan ikke i EU fortsætte med 27 medlemslande, hvor alle har vetoret.

 

USA risikerer reelt at havne i en finanskrise 2.0 i løbet af de næste fire år. Det mest sandsynlige er, at vi undgår det. Men risikoen for en sådan krise er til stede. Derfor bør man som investor interessere sig for obligationsinvesteringer, forsvarsinvesteringer, guldinvesteringer – og ikke mindst sikre sig, at man i sin daglige økonomi ikke påtager sig for stor risiko og har for mange store lån.

 

EU er alt for afhængigt af USA, og vi har ikke skabt de vækstbetingelser, der er nødvendige for at finansiere velfærdssamfundet. Det er gået op for de europæiske politikere. Derfor er man nu i gang med en form for oprydning. EU skal producere mere selv – helst grønt – men hvis det ikke er muligt, må EU sikre sig naturgas og olie fra troværdige partnere. EU skal opbygge et solidt forsvar. Det er der bred enighed om. EU skal lukke ned for den overregulering, der er sket de seneste 20 år. Lige nu tales der om at udsætte det såkaldte CSRD-direktiv. Herfra skal lyde et ønske om, at EU helt afskaffer dette komplekse direktiv og i stedet opstiller 10 målepunkter for det, der virkelig betyder noget – nemlig klima, diversitet og gennemsigtighed. Direktivet i sin nuværende form fungerer ikke og skaber ikke reel værdi. De fleste danske virksomheder lever i forvejen op til kravene – så vi ser ikke noget problem. Derfor er ønsket: Luk helt ned for CSRD-lovkravene. Og gør det nu.

Inden påske udgav vi en Maj Invest Special Edition med fokus på Trumps handelskrig. Men intet står stille i Trumps verden. I Ugeskrift for investorer vil vi løbende give opdateringer på den seneste udvikling om emnet.

Trump ignorerer økonomiens naturlove. I sidste uge forsøgte Trump at true chefen for den amerikanske centralbank Jerome Powell til at sænke renten. Den amerikanske økonomi kører allerede tæt på fuld kapacitet, og Trump vil skrue blusset endnu mere op.

 

Omvendt står Powell fast: Inflationen er stadig for høj til rentenedsættelser, mener han, og efter at han i sidste uge offentligt kritiserede Trumps toldpolitik, er retorikken fra præsidenten kun blevet skærpet.

 

Men reaktionerne på præsident Trumps verbale udfald mod den amerikanske centralbankchef Jerome Powell er ikke til at tage fejl af.

De voldsomme markedsreaktioner ser ud til at have skræmt præsidenten.

 

Først signalerede Trumps stab, at de overvejede, om de kunne afskedige Powell før tid.

Men senere trak Trump i land og sagde, at han ikke har planer om at eksekvere herpå.

 

Der er grund til besindighed. Selv hvis Trump indsætter en mere Trump-venlig centralbankchef efter Powell. Powell er trods alt ikke alene om at drive butikken, og det bliver ikke nemt uden videre at vælte hele Fed-systemet.

 

Federal Reserves rentekomité (FOMC) har 12 medlemmer – syv kommer fra Feds bestyrelse, og fem er regionale centralbankchefer. Selv hvis Trump indsætter en marionet efter Powell, vil flertallet stadig lægge vægt på inflationsmål og stabilitet.

 

Til gengæld forventes investeringerne i USA at stige. Høj told på udenlandske varer gør det interessant at lægge produktionsanlæg i USA. Det vil bidrage positivt til den amerikanske vækst, men det vil tage tid, før effekten for alvor slår igennem.

 

Alligevel er markederne særdeles følsomme over for præsidentielle angreb på Feds uafhængighed. Der er tale om en stedfortræderkrig, hvor Powell af markedet bliver opfattet som et sidste anker ind i en mere normal opfattelse af økonomisk tankegang.

Bedst som handelskrigen mellem USA og Kina raser på sit højeste, smider Kina et nyt stærkt kort på bordet. Nu skal den indenlandske efterspørgsel stimuleres. Væk fra USA.

 

Landets største tech-selskaber er gået sammen om en milliardkampagne, der skal styrke det indenlandske forbrug og reducere afhængigheden af det amerikanske marked.

 

Kina står grundlæggende i en fornuftig position, når det gælder handelskrig.

• Kinesiske tech-selskaber matcher USA's tech-giganter i innovation.
• Flere af selskaberne vinder markedsandele inden for AI, e-handel, fintech og elbiler.

Derudover står Kina i en geopolitisk styrkeposition. Det gælder ikke mindst, når det kommer til strategiske ressourcer og global produktionskontrol:

Dermed har Kina et reelt forhandlingsrum og samtidig en økonomi, der er stor nok til at modstå et delvist brud med USA. Landets BNP voksede 5 pct. i 2024, og eksporten til resten af verden er fortsat stærk.

 

Dette er langsomt ved at gå op for USA's administration.

 

Trump har trukket lidt i land, og de næste dage vil afsløre, om han øger den tendens.

 

Det er en ny type handelskrig – hvor våbnene er software, logistik og sjældne metaller.

 

Det er svært at se nogen vinder, men at Kina skulle tabe mere end USA, er p.t. svært at se.

 

Trumps nye toldsatser slår nu ud på den generelle tillid til økonomien.

 

Netop nu viser det såkaldte TIGER-indeks, der er Brooking-FT’s temperaturmåling af verdensøkonomien, således et temmelig dystert billede af troen på fremtiden.

 

Det gælder globalt, men ikke mindst i USA, hvor forbrugernes tillid er i bund, og finansmarkederne er mærkbart svækkede.

 

Ifølge TIGER-indekset er tilliden i USA på det laveste niveau siden finanskrisen.

 

Mens nogle realøkonomiske nøgletal fortsat ser solide ud, er markedsreaktioner og forventninger nu vendt på hovedet.

 

Citigroup har allerede skåret sin prognose for global vækst ned, og IMF’s direktør advarer om, at ’handelsuroen er løbet løbsk’. Det overrasker ikke, men omfanget af nedturen er bemærkelsesværdig og vigtig.

 

TIGER-indekset understreger, at stemningen vender hurtigere, end tal for væksten kommer ind – og netop stemningen styrer i høj grad virksomhedernes investeringer og forbrugernes adfærd.

Hvor længe kan Trump holde stand?

 

Markedet straffer Trumps politik, og hans opbakning blandt vælgerne falder.

• S&P 500 er nede med næsten 15 pct. siden Trumps genvalg.
• Trumps opbakning er lavere end Bidens og sin egen i 2017 på samme tidspunkt. 

Prisen for politikken eksploderer.

 

Spørgsmålet er derfor: Hvor længe kan Trump holde fast i en kurs, der skader både investorerne og vælgerne?

 

Præsidentens toldpolitik er uden tvivl hovedsynderen. Den store usikkerhed, der er forbundet med toldkrigen, svækker væksten og puster til inflationen. Den almindelige amerikaner bliver presset økonomisk. Den amerikanske centralbank, Fed, vil tænke i at hæve renten – hvilket giver yderligere problemer for lån til både vælgere og virksomheder.

 

Vi gentager derfor: Hvor længe kan Trump holde stand?

 

 

Nogle vil anføre, at han dybest set ikke forstår den destruktion, han er i gang med, og aldrig vil ændre politik.

 

Andre vil mene, at ingen kan være så afsondrede eller skøre i længden, hvorfor han vil bakke ud og genfinde en acceptabel markedsligevægt på told, inflation mv. Vi har senest set tegn på det sidste. Trump ER blevet presset af markedet, herunder i kritikken af Powell.

 

Svaret blæser reelt i vinden – imens presset stiger og stiger på manden i Det Hvide Hus.